Low arousal i praksis: sådan forebygger man udadreagerende adfærd 

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)

Udadreagerende adfærd opstår sjældent ud af det blå. Den kommer næsten altid som det sidste led i en længere kæde af belastninger, misforståelser og uopfyldte behov. Alligevel bliver udadreagerende adfærd ofte behandlet som et problem i sig selv – noget, der skal stoppes, korrigeres eller kontrolleres. 

I arbejdet med demente borgere og mennesker med psykisk sygdom ved vi, at den tilgang sjældent virker. Tværtimod kan den forværre situationen. Her er low arousal ikke bare en metode, men en grundlæggende faglig tilgang, der kan forebygge konflikter, voldelig adfærd og alvorlige eskalationer. 

Denne artikel handler om, hvad low arousal betyder i praksis – og hvordan den bruges til at forebygge udadreagerende adfærd i arbejdet med demens, psykiatri og psykisk syge borgere. 

Når udadreagerende adfærd bliver et signal 

Udadreagerende adfærd er ofte det mest synlige tegn på, at noget er galt. Det kan komme til udtryk som råben, trusler, skub, slag eller anden voldelig adfærd. Men adfærden er sjældent målet i sig selv. Den er et signal. 

For demente borgere og mennesker med psykisk sygdom er sproget ofte begrænset. Evnen til at forklare behov, smerte, angst eller utryghed kan være nedsat eller helt væk. Når ordene forsvinder, overtager kroppen. 

Udadreagerende adfærd er derfor ofte et forsøg på at kommunikere: 

• “Jeg forstår ikke, hvad der sker” 

• “Jeg er bange” 

• “Det her er for meget” 

• “Stop” 

Hvis vi kun reagerer på adfærden – og ikke på det, der ligger bag – risikerer vi at eskalere situationen yderligere. 

Hvad er low arousal – kort og konkret 

Low arousal handler om at sænke det samlede spændingsniveau i en situation. Både hos borgeren og hos fagpersonen. Det er en tilgang, hvor man bevidst arbejder med at reducere krav, tempo, sanseindtryk og følelsesmæssigt pres. 

Low arousal betyder ikke passivitet. Det betyder ikke, at man giver op eller ignorerer problemadfærd. Det betyder, at man arbejder forebyggende og konfliktnedtrappende i stedet for konfronterende. 

I praksis handler low arousal om: 

• ro frem for kontrol 

• relation frem for magt 

• tilpasning frem for fastholdelse 

I arbejdet med demens, psykiatri og psykisk syge borgere er low arousal tæt forbundet med professionel konflikthåndtering og konfliktnedtrapning. Målet er ikke at “vinde” situationen, men at komme sikkert igennem den – for alle parter. 

Hvorfor opstår udadreagerende adfærd?

Udadreagerende adfærd opstår ofte, når belastningen overstiger borgerens evne til at regulere sig selv. Hos demente og psykisk syge borgere kan belastningen komme fra mange steder – ofte samtidig. 

Typiske årsager kan være: 

• overstimulering (lyde, lys, mange mennesker) 

• uforståelige eller for høje krav 

• smerter eller fysisk ubehag 

• angst, forvirring eller paranoia 

• manglende forudsigelighed 

• oplevelsen af ikke at blive forstået 

Hos borgere med demens kan selv små ændringer i rutiner eller omgivelser udløse uro. Hos psykisk syge borgere kan indre tilstande som angst, psykotiske oplevelser eller følelsesmæssig overbelastning føre til voldelig adfærd, hvis presset bliver for stort. 

Fælles for mange situationer er, at der ofte er tidlige signaler, længe før adfærden eskalerer. Kroppen spænder. Stemmen ændrer sig. Tempoet stiger. Uroen vokser. 

Low arousal handler i høj grad om at opdage disse signaler i tide. 

Low arousal i praksis – hvad gør man konkret? 

Low arousal bliver først rigtig værdifuld, når den omsættes til handling i hverdagen. Det er her, faglighed og praksis mødes. 

En low arousal tilgang indebærer blandt andet, at fagpersonen arbejder bevidst med sit eget udtryk. Stemmelejet holdes roligt. Tempoet sænkes. Bevægelser bliver tydelige og forudsigelige. Afstanden til borgeren justeres, så den ikke opleves truende. 

Samtidig tilpasses kravene. I stedet for at insistere på, at noget skal ske nu, vurderes det, om det kan udskydes, ændres eller helt droppes. Timing er afgørende. Det, der er fagligt rigtigt klokken 10, kan være direkte konfliktoptrappende klokken 10.05. 

I praksis kan low arousal betyde: 

• at man stopper op i stedet for at presse videre 

• at man giver borgeren mere tid 

• at man reducerer verbale forklaringer 

• at man accepterer et “nej” som et signal, ikke en provokation 

Konfliktnedtrapning starter ikke, når konflikten er i gang. Den starter længe før. 

Eksempel fra praksis 

En borger med demens bliver urolig sidst på eftermiddagen. Personalet ved, at der ifølge planen skal ske personlig pleje inden aftensmad. Borgeren begynder at afvise, trække sig væk og hæve stemmen. 

En konfronterende tilgang vil være at insistere: “Det skal vi nu.”
En low rousal tilgang vil være at stoppe op og aflæse situationen. 

Borgeren virker træt, overstimuleret og forvirret. I stedet for at fastholde planen vælges det at give borgeren ro. Plejen udskydes. Stemningen falder. Situationen eskalerer ikke. Udadreagerende adfærd forebygges – ikke fordi borgeren blev kontrolleret, men fordi kravene blev tilpasset. 

Når low arousal ikke bruges – konsekvenserne

Når low arousal ikke er en del af praksis, kan konsekvenserne være alvorlige. Fastholdelse af krav i en eskalerende situation kan føre til magtkampe, hvor borgeren oplever tab af kontrol og værdighed. 

I sådanne situationer ser vi ofte: 

• flere konflikter 

• højere risiko for voldelig adfærd 

• større utryghed hos både borger og personale 

• øget sygefravær og belastning i teams 

Særligt i arbejdet med psykiatri og psykisk sygdom kan manglende konfliktnedtrapning føre til situationer, der kræver fysisk indgriben. Det er belastende for alle – og ofte helt unødvendigt, hvis signalerne var blevet taget alvorligt tidligere. 

Low arousal er derfor ikke kun et pædagogisk valg. Det er også et arbejdsmiljømæssigt og etisk valg. 

JPS’ tilgang – forebyggelse frem for brandslukning

Hos os i Jysk Pædagogisk Service arbejder vi systematisk med low arousal som en grundlæggende faglig tilgang. Ikke som en teknik, man tager frem i krisesituationer, men som en måde at arbejde på hver dag. 

Vores medarbejdere har erfaring med både demens og psykiatri, hvor udadreagerende adfærd kan fylde meget. Det betyder, at vi arbejder forebyggende og relationelt – ikke reaktivt. 

Vi prioriterer: 

• høj faglighed og erfaring 

• kontinuitet og genkendelighed 

• low arousal i både sprog og handling 

• tid til at aflæse og forstå borgeren 

I særligt komplekse forløb arbejder vi med 1:1- og 2:1-indsatser, hvor der er mulighed for at være tæt på borgeren og regulere situationer, før de eskalerer. 

Low rousal som fælles praksis

Low arousal virker bedst, når det er en fælles faglig forståelse. Hvis én medarbejder arbejder konfliktnedtrappende, mens en anden fastholder kravene, opstår der uforudsigelighed – og risikoen for udadreagerende adfærd øges. 

Derfor er fælles refleksion, sparring og kontinuitet afgørende. Low arousal er ikke en metode, man “har”. Det er en kultur, man opbygger. 

Hos os betyder det, at vi arbejder tæt sammen med faste teams, deler observationer og justerer indsatsen løbende. Målet er ikke at undgå alle konflikter, men at håndtere dem på en måde, der beskytter både borger og medarbejder.

Ro skaber sikkerhed

Udadreagerende adfærd er ikke et tegn på ond vilje. Det er et tegn på overbelastning. Når vi møder uro med ro, krav med fleksibilitet og magt med relation, skaber vi bedre forudsætninger for trivsel. 

Low arousal i praksis handler ikke om at gøre mindre. Det handler om at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. 

I arbejdet med demente, psykisk syge og borgere med kompleks adfærd er low arousal en af de mest effektive måder at forebygge konflikter, voldelig adfærd og unødige eskalationer. Ikke som et quick-fix, men som en faglig grundholdning. 

Hos os i Jysk Pædagogisk Service er det sådan, vi arbejder – fordi ro skaber sikkerhed. For borgeren. For medarbejderen. Og for hverdagen som helhed. 

Uanset om adfærden viser sig som uro eller egentlig udadreagerende adfærd, kan den ofte mødes med mere ro end modstand.

Hvis du er pårørende eller arbejder med borgere, hvor adfærd fylder i hverdagen, er du velkommen til at tage en uforpligtende snak med os om, hvordan low arousal kan bruges i praksis – både forebyggende og i de situationer, der allerede er svære. Ring til os på 54 70 70 10, så taler vi om, hvad der kan skabe mere tryghed og færre konflikter hos jer. 

 

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)