Når faste teams er pressede – hvornår giver ekstern støtte mening?

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)

I mange bosteder og tilbud opstår presset ikke pludseligt. Det sniger sig ind. Små tegn i hverdagen, der hver for sig kan virke udramatiske, men som tilsammen ændrer arbejdets karakter. Tempoet bliver højere. Pauserne kortere. Fokus flytter sig fra relation til opgave. Og det, der før var faglig fordybelse, bliver gradvist til brandslukning. 

Når faste teams er pressede, er det sjældent, fordi fagligheden mangler. Tværtimod. Ofte er det netop engagementet, ansvaret og ønsket om at gøre det rigtige for borgerne, der gør presset tungt at bære.  

Denne artikel handler om, hvorfor faste teams bliver pressede, hvilke konsekvenser det kan have – og hvornår det giver mening at række ud efter ekstern støtte.

Når hverdagen bliver tungere, end den burde være

De første tegn på pres kan være svære at få øje på, fordi de opstår midt i det velkendte. En oplevelse af, at man altid er lidt bagefter. At der sjældent er tid til at sætte sig ned og være nærværende, uden samtidig at tænke på næste opgave. At konflikter fylder mere, end de plejer. 

For mange medarbejdere bliver det en hverdag, hvor man konstant er i gang, men alligevel føler, at man ikke når det vigtigste. Relationerne bliver kortere. Overblikket mindre. Og selv små ændringer hos borgerne kan føles mere belastende, end de egentlig er. 

Det er her, spørgsmålet langsomt melder sig – ofte uden at blive sagt højt: Er det her blevet for meget?

Hvorfor bliver faste teams pressede?

Der er sjældent én enkelt årsag til, at faste teams bliver pressede. Ofte er det et samspil af flere faktorer, der over tid skaber en belastning, som er svær at løfte alene. 

Komplekse borgerforløb spiller en central rolle. Arbejdet med mennesker med demens, særligt når der er uro, modstand eller udadreagerende adfærd, kræver høj faglighed, tålmodighed og kontinuerlig tilpasning. Når disse forløb står på over længere tid, kan den følelsesmæssige belastning blive betydelig. 

Samtidig kan sygefravær, rekrutteringsudfordringer og øgede dokumentationskrav lægge yderligere pres på hverdagen. Når normeringen bliver stram, og opgaverne flere, bliver der mindre plads til faglig refleksion og restitution. 

Det er vigtigt at understrege, at høj faglighed ikke beskytter mod pres. I mange tilfælde er det netop de mest engagerede medarbejdere, der mærker belastningen først. Fordi de tager ansvar. Fordi de vil gøre det ordentligt. Og fordi de sjældent slipper opgaven, selv når energien er ved at være brugt.

Konsekvenserne, når presset fortsætter

Når presset i faste teams får lov at fortsætte over tid, kan det få konsekvenser – både for borgerne, medarbejderne og organisationen som helhed. 

For borgeren kan presset vise sig som mindre kontinuitet, mindre nærvær og højere arousal i hverdagen. Når medarbejdere har travlt, bliver tempoet ofte højere, og fleksibiliteten mindre. Det kan skabe utryghed hos mennesker med demens, som i forvejen har svært ved at håndtere forandringer og pres. 

For medarbejderne kan presset føre til øget stress, følelsesmæssig udmattelse og risiko for sygemeldinger. Det bliver sværere at bevare roen i konfliktsituationer, og low arousal kan være vanskelig at fastholde, når overskuddet er lavt.

På organisatorisk niveau kan konsekvenserne ses i form af ustabil drift, flere akutte situationer og en oplevelse af konstant at være på bagkant. Det er en situation, hvor alle gør deres bedste – men hvor rammerne ikke længere understøtter kvaliteten.

Ekstern støtte som faglig aflastning – ikke erstatning

For nogle kan tanken om ekstern støtte vække bekymring. Frygten for at miste kontrol. For at signalere svaghed. Eller for at borgerne skal opleve endnu flere skift i personale. 

Men ekstern støtte behøver ikke være en erstatning for det faste team. Tværtimod kan den fungere som en faglig aflastning, der skaber ro og stabilitet i en presset periode. 

Når ekstern støtte er fagligt stærk og arbejder relationelt, kan borgeren opleve sammenhæng – også selvom der kommer nye ansigter. Det kræver, at støtten tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, arbejder med low arousal og prioriterer relation og kvalitet frem for tempo. 

Ekstern støtte kan give faste teams mulighed for at trække vejret. For at genfinde fagligheden. Og for at stå i arbejdet på en mere bæredygtig måde.

JPS’ tilgang – kontinuitet, kvalitet og ro

Hos Jysk Pædagogisk Service (JPS) arbejder vi netop i de situationer, hvor faste teams er pressede, og hvor der er behov for faglig støtte uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

JPS træder ikke ind for at overtage. Vi træder ind for at understøtte. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med eksisterende teams og ledelse for at sikre sammenhæng i indsatsen. 

En central del af JPS’ tilgang er brugen af gengangere. Vi tilstræber, at de samme medarbejdere kommer igen i forløb, så relationer kan opbygges og vedligeholdes. For borgeren betyder det genkendelighed. For teamet betyder det stabilitet.

JPS’ medarbejdere er vant til at arbejde med komplekse forløb, herunder demens og udadreagerende adfærd. Det betyder, at selvom borgeren oplever et skift i personale, bliver vedkommende mødt med en høj grad af faglig forståelse og tilpasning. Der bliver taget tid. Der bliver sat fokus. Og der arbejdes konsekvent med low arousal. 

Fokus på den enkelte borger – også i pressede perioder

Når faste teams er pressede, kan der opstå en risiko for, at indsatsen bliver mere generel og mindre individuel. Her er ekstern støtte med høj faglighed afgørende. 

JPS arbejder altid med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, signaler og dagsform. Det betyder, at selv i korte eller midlertidige indsatser er der fokus på at forstå borgerens reaktionsmønstre og tilpasse indsatsen derefter. 

I særligt komplekse forløb kan JPS bidrage med 1:1- eller 2:1-indsatser. Ikke for at isolere borgeren, men for at skabe ro, overskuelighed og tryghed – både for borgeren og for det faste team. 

Hvornår giver det mening at række ud efter hjælp?

Det er sjældent et tegn på svaghed at bede om hjælp. Ofte er det et tegn på ansvarlighed. 

Ekstern støtte giver særligt mening, når: 

• presset i teamet har stået på over længere tid 

• konflikter og uro fylder mere i hverdagen 

• sygefravær begynder at påvirke driften 

• borgerforløb bliver mere komplekse, end teamet kan bære alene 

• der er behov for faglig sparring og aflastning 

At række ud i tide kan være med til at forebygge større problemer. Både for medarbejdere og borgere. Ekstern støtte behøver ikke være en nødløsning. Den kan være en del af en forebyggende strategi, der sikrer kvalitet og stabilitet over tid.

Styrken i at dele ansvaret

Når faste teams er pressede, er det sjældent, fordi nogen ikke gør deres arbejde. Ofte er det, fordi arbejdet er komplekst, krævende og følelsesmæssigt belastende. 

Ekstern støtte giver mening, når den bruges med omtanke, faglighed og respekt for det eksisterende arbejde. Når den skaber ro frem for uro. Og når den understøtter relationer frem for at forstyrre dem. 

Hos Jysk Pædagogisk Service arbejder vi for at være netop den støtte. En samarbejdspartner, der kan aflaste, stabilisere og bidrage med høj faglighed – så både borgere og medarbejdere får bedre forudsætninger for en tryg og værdig hverdag.

Når presset bliver en del af hverdagen, er det vigtigt at reagere i tide. 
Hvis jeres team oplever øget belastning, komplekse borgerforløb eller manglende overskud i hverdagen, er I velkommen til at tage en uforpligtende snak med os om, hvornår ekstern støtte giver mening – og hvordan den kan bruges fagligt og aflastende. Ring til os på 54 70 70 10, så taler vi om jeres situation og muligheder.

 

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)