Når demens viser sig som uro og modstand

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)

Hvordan tidlige signaler overses – og hvorfor de senere kan udvikle sig til udfordrende adfærd

Demens forbindes ofte med hukommelsestab. Med at glemme navne, aftaler eller steder. Men for mange borgere – og for de fagpersoner og pårørende, der står omkring dem – er det ikke hukommelsen, der først skaber de største udfordringer. Det er uroen, modstanden og den ændrede adfærd.

Uro og modstand opstår sjældent pludseligt. De udvikler sig gradvist, ofte over måneder eller år, og starter som små signaler, der kan være lette at overse eller bortforklare. Først senere – når adfærden bliver mere tydelig og indgribende – bliver det klart, at noget har været undervejs længe.

Hos Jysk Pædagogisk Service (JPS) arbejder vi netop i dette spændingsfelt: dér hvor demens ikke længere kun er en diagnose, men en hverdag præget af uro, frustration og relationelle udfordringer. Denne artikel handler om, hvordan demens kan vise sig gennem uro og modstand, hvorfor de tidlige signaler ofte bliver overset – og hvordan en relationel, pædagogisk tilgang kan skabe mere tryghed og stabilitet.

Demens som en oplevet forandring – ikke bare en sygdom

For den demensramte borger er sygdommen ikke en række kliniske symptomer. Den er en oplevelse af gradvist tab. Tab af overblik. Tab af kontrol. Tab af genkendelighed. Og ofte også tab af identitet.

I de tidlige stadier kan borgeren stadig fungere relativt selvstændigt, men med en voksende indre uro. Mange beskriver – hvis de kan – en følelse af, at noget ikke længere hænger sammen. At omgivelserne bevæger sig hurtigere, end de selv kan følge med.

Det er her, de første signaler begynder at vise sig.

De tidlige signaler – når uroen stadig er stille

I de tidlige stadier af demens kan uro og modstand komme til udtryk på subtile måder, som let bliver misforstået eller ignoreret.

Det kan fx være:

øget irritabilitet

gentagne spørgsmål

modvilje mod forandringer

behov for mere kontrol

tilbagetrækning fra fællesskaber

eller modstand mod bestemte rutiner

Disse signaler bliver ofte forklaret som:

almindelig alderdom

personlighedstræk

stress

eller “dårlige dage”

I praksis betyder det, at borgerens signaler ikke altid bliver mødt som det, de er: forsøg på at skabe mening og tryghed i en verden, der føles mere og mere uoverskuelig.

Når signalerne overses, mister borgeren gradvist muligheden for at blive forstået i tide.

Når signaler ikke bliver mødt – udvikler de sig

Når de tidlige tegn på uro og modstand ikke bliver anerkendt eller mødt med forståelse, risikerer de at udvikle sig. Ikke fordi borgeren ønsker konflikt, men fordi presset indefra vokser.

Det, der tidligere kunne være:

tøven

irritation

eller modvilje

… kan senere udvikle sig til:

tydelig modstand mod pleje

verbale udbrud

afvisning af personale

fysisk uro

eller i nogle tilfælde udadreagerende adfærd

For borgeren er der stadig tale om kommunikation. Men sproget er blevet mere begrænset, og adfærden bliver mere markant.

Her oplever mange faste teams, at relationen begynder at ændre karakter.

Modstand er ofte et forsvar – ikke et angreb

Når en borger med demens udviser modstand, bliver det let oplevet som et problem, der skal håndteres. Men i JPS’ faglige tilgang betragter vi modstand som et forsvar.

Et forsvar mod:

uforudsigelighed

oplevet pres

tab af autonomi

eller manglende forståelse

Modstanden kan opstå i situationer, hvor borgeren:

ikke forstår, hvad der skal ske

ikke genkender personen, der står foran dem

oplever kropslig nærhed som grænseoverskridende

eller føler sig talt hen over hovedet

Når borgeren ikke længere kan forklare dette med ord, bliver modstanden den sidste mulighed for at sige fra.

Relationens betydning – før uroen tager over

I mange forløb ser vi, at uro og modstand tiltager i takt med, at relationen bliver mere funktionel end menneskelig. Når fokus udelukkende bliver på opgaven, og ikke på borgerens oplevelse af situationen.

Her bliver relationen afgørende.

Hos JPS arbejder vi ud fra en grundlæggende faglig forståelse:

Tryghed skabes i relation – ikke i procedurer.

Derfor starter vores indsats altid med relationen:

Hvem er borgeren?

Hvad har været vigtigt i deres liv?

Hvad skaber ro – og hvad skaber utryghed?

Når borgeren mødes af kendte ansigter, forudsigelighed og et roligt tempo, falder uroen ofte, også selvom sygdommen skrider frem.

Kontinuitet som pædagogisk greb

For mennesker med demens er genkendelighed en forudsætning for tryghed. Derfor vægter Jysk Pædagogisk Service kontinuitet og gengangere højt i vores arbejde.

Når de samme medarbejdere:

møder borgeren igen og igen

kender borgerens signaler

forstår de små ændringer i adfærd

… bliver det muligt at reagere tidligt, før uroen eskalerer.

Kontinuitet gør det lettere at:

opdage nye signaler

justere indsatsen løbende

og bevare relationen, også i svære perioder

Når faste teams er pressede – og relationen slides

I perioder med stigende uro kan faste teams opleve:

øget følelsesmæssig belastning

usikkerhed i grænsesætning

og en hverdag præget af brandslukning

Det kan føre til, at relationen utilsigtet bliver mere kontrollerende eller distanceret, fordi der mangler overskud. Her er det vigtigt at understrege, at dette ikke er et fagligt svigt, men et vilkår i en presset drift.

I disse situationer kan ekstern pædagogisk støtte skabe luft og stabilitet.

JPS’ rolle – når der er brug for ro og aflastning

JPS bliver ofte tilkaldt i forløb, hvor:

uroen er taget til

modstanden fylder hverdagen

eller relationen er blevet fastlåst

Her arbejder vi med:

rolig og afstemt tilstedeværelse

low-arousal tilgang

og tydelig rollefordeling

Vi indgår som en del af det eksisterende team og arbejder tæt sammen med ledelse og personale for at skabe fælles forståelse og retning.

1:1-indsatser som stabilisering – ikke isolation

I nogle tilfælde er det nødvendigt med 1:1 støtte i perioder. Ikke for at isolere borgeren, men for at:

reducere stimuli

skabe forudsigelighed

og genopbygge tryghed

Her er fokus på:

relation

struktur med fleksibilitet

og respekt for borgerens grænser

Målet er altid at skabe ro – ikke kontrol.

Når signalerne bliver forstået – kan uroen dæmpes

Når borgerens signaler bliver mødt og forstået, ser vi ofte:

færre konflikter

mere ro i hverdagen

bedre samarbejde med pårørende

og øget trivsel hos både borger og personale

Det kræver tid, tålmodighed og faglig refleksion. Men det er muligt – også sent i sygdomsforløbet.

At lytte – også når ordene mangler

Demens ændrer måden, mennesker kommunikerer på. Når ordene forsvinder, bliver adfærden sproget. Uro og modstand er ikke tilfældige reaktioner, men forsøg på at blive hørt.

Hos Jysk Pædagogisk Service arbejder vi for, at disse signaler bliver mødt med forståelse frem for modstand. For når borgeren oplever tryghed, kan uroen ofte dæmpes – og hverdagen igen finde et mere roligt leje.

Når relationen begynder at føles anderledes, og trygheden langsomt forandrer sig, er det helt naturligt at blive i tvivl.
Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Hos os kan du få en rolig, uforpligtende snak om de tidlige tegn, relationen til din pårørende – og hvordan man kan skabe mere tryghed i hverdagen. Ring til os på 54 70 70 10, så taler vi om, hvad der giver mening for jer.