Hvornår fleksibilitet er vigtigere end faste planer

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)

I arbejdet med mennesker med demens spiller struktur og planlægning en central rolle. Faste planer kan skabe forudsigelighed, genkendelighed og ro – både for borgeren og for de fagpersoner, der er omkring dem. Planer kan være med til at give dagen form og sikre, at vigtige behov bliver mødt. 

Men der er også situationer, hvor planen ikke længere hjælper. Hvor den, der var tænkt som støtte, bliver en belastning. Og hvor faglighed i stedet handler om at turde justere, udskyde eller bryde planen – fordi det er det, borgeren har brug for netop den dag. 

Denne artikel handler om fleksibilitet som faglig kompetence i demensarbejde. Om hvornår faste planer giver mening, og hvornår fleksibilitet er vigtigere. 

Når planen ikke længere hjælper borgeren

Planer har en vigtig funktion i demensarbejde. De skaber struktur i en hverdag, hvor overblik og hukommelse er udfordret. For mange borgere giver faste tidspunkter for måltider, pleje, aktiviteter og hvile en oplevelse af genkendelighed. 

Problemet opstår, når planen bliver et mål i sig selv – i stedet for et middel. Når fokus flytter sig fra borgerens oplevelse til opgavens gennemførelse. Når der bliver mindre plads til at tage højde for dagsform, signaler og uforudsete behov. 

I disse situationer kan planen utilsigtet skabe uro. Borgeren bliver presset ind i noget, vedkommende ikke er klar til. Modstanden vokser. Tempoet stiger. Og relationen risikerer at blive belastet. 

Her er det afgørende at stille sig selv det faglige spørgsmål: Hjælper planen borgeren lige nu – eller holder vi fast i den af hensyn til systemet?

Fleksibilitet som faglighed – ikke tilfældighed

Fleksibilitet bliver nogle gange misforstået som manglende struktur eller uforudsigelighed. Men i fagligt arbejde med demens er fleksibilitet ikke det modsatte af planlægning. Det er et kvalificeret supplement. 

At være fleksibel som fagperson kræver: 

• viden om demens og sygdommens påvirkning 

• erfaring med at aflæse signaler 

• evne til at regulere sig selv 

• og mod til at tage faglige beslutninger i øjeblikket 

Fleksibilitet er ikke at gøre noget tilfældigt. Det er at kunne begrunde, hvorfor man vælger at afvige fra planen – og gøre det med borgerens trivsel som udgangspunkt. 

Forskellen på fleksibilitet og inkonsekvens ligger netop i fagligheden. Fleksibilitet er bevidst, reflekteret og situationsbestemt. Inkonsekvens er uovervejet og uforankret.

Faste planer i demensarbejde – og deres formål

I praksis arbejder mange tilbud med faste planer for borgere med demens. Det kan være: 

• døgnrytmeplaner 

• faste tidspunkter for pleje og omsorg 

• planlagte aktiviteter 

• struktur for hvile og måltider 

Formålet med disse planer er klart: at skabe forudsigelighed, reducere stress og støtte borgeren i en hverdag, der ellers kan opleves kaotisk.

Når borgeren er i balance, og dagsformen er god, fungerer disse planer ofte rigtig godt. De giver tryghed og genkendelighed. Borgeren ved – eller fornemmer – hvad der skal ske, og personalet har et fælles udgangspunkt for arbejdet. 

Men demens er ikke statisk. Borgerens behov ændrer sig fra dag til dag – og nogle gange fra time til time.

Hvornår – og hvorfor – planen skal brydes

Der er situationer, hvor det fagligt rigtige er at bryde planen. Ikke fordi planen er forkert, men fordi borgeren ikke er i stand til at profitere af den lige nu. 

Det kan være, når borgeren: 

• er urolig eller overstimuleret 

• er smertepræget eller udmattet 

• virker mere forvirret end vanligt 

• reagerer med modstand eller frustration 

I disse situationer kan det at fastholde planen føre til eskalation. Krav opleves som pres. Tempoet bliver for højt. Og relationen bliver sat på spil. 

Her bliver fleksibilitet et udtryk for respekt for borgerens værdighed. Det handler om at møde borgeren dér, hvor vedkommende er – ikke dér, planen siger, at borgeren burde være. 

Det er i denne sammenhæng, sætningen giver mening:
“man kan kun behandle folk ens, ved at behandle dem forskelligt.” 

At behandle borgere ens handler ikke om at give dem det samme, men om at give dem det, de har brug for. For en borger med demens kan det betyde, at dagens plan må ændres, for at borgeren oplever tryghed frem for nederlag. 

Når fleksibilitet mangler – konsekvenser i praksis

Når fleksibilitet ikke er til stede, kan konsekvenserne være tydelige. Borgeren kan reagere med øget uro, modstand eller i nogle tilfælde udadreagerende adfærd. Ikke fordi borgeren vil konflikten, men fordi kravene overstiger evnen til at håndtere situationen. 

For personalet kan manglende fleksibilitet føre til flere konflikter, større følelsesmæssig belastning og en oplevelse af, at arbejdet hele tiden er op ad bakke. Lav arousal bliver svær at fastholde, når planen styrer tempoet mere end relationen. 

I længden kan dette påvirke både arbejdsmiljø og kvalitet. Det, der var tænkt som struktur, bliver en kilde til stress – for både borger og medarbejdere.

JPS’ tilgang – struktur med bevægelse

Hos Jysk Pædagogisk Service (JPS) arbejder vi med planer som rammer – ikke som facitlister. Planer er vigtige, men de er aldrig vigtigere end borgeren. 

JPS’ medarbejdere er vant til at arbejde i komplekse forløb, hvor fleksibilitet er en forudsætning for kvalitet. Det betyder, at vi løbende vurderer: 

• borgerens dagsform 

• signaler på uro eller overbelastning 

• relationens tilstand 

• og behovet for justering 

Når planen brydes, sker det ikke tilfældigt. Det sker på baggrund af faglig vurdering og med fokus på low arousal, relation og tryghed. 

I praksis kan det betyde, at en aktivitet udskydes. At plejen tilpasses. Eller at borgeren får mere ro og mindre krav den dag. Ikke fordi planen var forkert – men fordi fleksibilitet var det mest omsorgsfulde valg.

Fleksibilitet som støtte – også for faste teams

Fleksibilitet handler ikke kun om borgeren. Den handler også om de fagpersoner, der skal udføre arbejdet. Når der er plads til faglige vurderinger og justeringer, bliver arbejdet mere bæredygtigt. 

I samarbejde med faste teams arbejder JPS for at skabe fælles forståelse for, hvornår fleksibilitet er nødvendig. Det giver: 

• færre konflikter 

• større faglig tryghed 

• bedre arbejdsmiljø 

• og mere ro i hverdagen 

Fleksibilitet bliver her ikke et individuelt ansvar, men en fælles faglig praksis.

Planen skal støtte – ikke styre

Faste planer er vigtige i arbejdet med demens. De skaber struktur og forudsigelighed. Men de kan aldrig stå alene. For demens er en sygdom, der kræver konstant tilpasning. 

Når fleksibilitet bruges fagligt og bevidst, bliver den ikke en trussel mod kvalitet – men en forudsætning for den. Det er her, forskellen skabes. I evnen til at se mennesket bag planen og justere, når det er nødvendigt. 

Hos Jysk Pædagogisk Service arbejder vi for, at planer understøtter borgerens trivsel – og at fleksibilitet bruges, når det er det, der skaber mest tryghed, værdighed og kvalitet i hverdagen.

Når planer ikke længere matcher virkeligheden, kræver det ledelsesmæssig dømmekraft og faglig bevægelse. 
Hvis du som leder oplever, at jeres medarbejdere står i komplekse situationer, hvor fleksibilitet er afgørende for kvalitet og trivsel, er du velkommen til at tage en uforpligtende snak med os. Vi deler gerne erfaringer om, hvordan fleksible rammer, low-arousal og faglig støtte kan styrke både indsats og arbejdsmiljø. Ring til os på 54 70 70 10, når det passer dig.

 

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)