Hvorfor konflikter ofte eskalerer uden at nogen ønsker det

Konflikter i arbejdet med mennesker opstår sjældent, fordi nogen ønsker dem. Hverken borgere, pårørende eller medarbejdere går ind i en situation med et ønske om uro, modstand eller voldelig adfærd. Alligevel oplever mange, at situationer udvikler sig, eskalerer og ender i udadreagerende adfærd – til stor frustration for alle involverede.

Denne artikel handler om, hvorfor det sker. Om hvordan konflikter ofte vokser frem i små skridt. Og om hvordan både medarbejdere og pårørende kan få øje på de mekanismer, der gør, at en situation pludselig løber af sporet, selvom intentionerne var gode.

Konflikter starter sjældent som konflikter

De fleste konflikter starter stille. Som uro. Som modstand. Som små tegn på, at noget er blevet svært.

For en borger med demens, en psykisk syg borger eller en person i psykiatrien kan hverdagen hurtigt blive uoverskuelig. Indtryk, krav, forventninger og forandringer kan samle sig til en belastning, der overstiger det, borgeren kan håndtere.

I begyndelsen viser det sig måske som:

øget rastløshed

irritabilitet

afvisning

gentagne spørgsmål

tilbagetrækning

Intet af dette er i sig selv en konflikt. Det er signaler. Men hvis signalerne ikke bliver forstået eller mødt, kan de udvikle sig.

De tidlige signaler, der bliver overset

I mange situationer bliver de tidlige tegn på uro tolket som uhensigtsmæssig adfærd. Som noget, der skal korrigeres. Eller som noget, der “plejer at gå over”.

For medarbejdere kan det være svært at reagere på små ændringer i adfærd, når hverdagen er travl, og opgaverne står i kø. For pårørende kan det være endnu sværere, fordi relationen er følelsesmæssigt tæt, og fordi det kan være smertefuldt at erkende, at noget er i forandring.

Hos mennesker med demens eller psykisk sygdom kan de tidlige signaler være udtryk for:

forvirring

angst

smerter

overstimulering

manglende overblik

Når disse signaler overses, bliver belastningen ikke mindre. Den vokser.

Når to parter ubevidst forstærker hinanden

En konflikt eskalerer sjældent alene på grund af borgerens adfærd. Eskalation opstår ofte i samspillet mellem mennesker.

Når en borger bliver mere urolig, kan medarbejderen – helt ubevidst – hæve tempoet, stemmen eller kravene. Ikke af ond vilje, men fordi situationen føles presset. Stress smitter. Også i professionelle relationer.

Borgeren mærker presset og reagerer med mere modstand. Medarbejderen oplever modstanden og forsøger at fastholde rammen. Begge parter forsøger at få situationen under kontrol – men i hver sin retning.

Det er her, konflikten begynder at tage form.

Udadreagerende adfærd som sidste udvej

Når belastningen bliver for stor, og borgeren ikke længere kan regulere sig selv, kan udadreagerende adfærd opstå. Det kan være råben, trusler, skub eller i nogle tilfælde voldelig adfærd.

For mange medarbejdere og pårørende opleves dette som et brud. Som noget, der “kommer ud af det blå”. Men for borgeren er det ofte kulminationen på en længere proces.

Udadreagerende adfærd er sjældent et ønske om at skade. Det er ofte et forsøg på at:

stoppe en situation

skabe afstand

genvinde kontrol

få ro

Hos mennesker med demens eller psykisk sygdom er sproget ofte begrænset. Når ordene ikke længere rækker, overtager kroppen.

Demens, psykiatri og forskellige veje til samme reaktion

Selvom årsagerne kan være forskellige, ser vi mange af de samme mønstre i både demensområdet og psykiatrien.

En borger med demens kan reagere udadreagerende, fordi verden pludselig føles fremmed og uforståelig. En psykisk syg borger kan reagere, fordi indre tilstande som angst, paranoia eller sanseforstyrrelser bliver for overvældende.

Fælles for begge er, at udadreagerende adfærd ofte er et tegn på overbelastning – ikke ond vilje.

Når vi forstår dette, ændrer perspektivet sig. Fra “hvad gør borgeren?” til “hvad er borgeren udsat for?”

Hvorfor konfliktnedtrapning starter før konflikten

Konfliktnedtrapning handler ikke kun om, hvad man gør, når konflikten er i gang. Den starter længe før.

En low arousal-tilgang tager udgangspunkt i at sænke spændingsniveauet tidligt. At reagere på signaler, før de bliver til adfærd. Det kræver opmærksomhed, faglighed og mod til at justere planer og krav.

I praksis kan konfliktnedtrapning betyde:

at sænke tempoet

at give mere tid

at reducere krav

at acceptere et “nej”

at trække sig et skridt tilbage

Det kan føles kontraintuitivt, især hvis man er vant til faste strukturer. Men ofte er det netop denne fleksibilitet, der forhindrer eskalation.

Når konflikter gentager sig

Når konflikter gentager sig, sætter de sig. Hos borgeren, hos medarbejderen og i relationen mellem dem.

Borgeren kan begynde at forvente konflikt. Medarbejderen kan gå i beredskab. Stemningen bliver mere anspændt, og tærsklen for udadreagerende adfærd bliver lavere.

For pårørende kan gentagne konflikter skabe magtesløshed og skyldfølelse. For medarbejdere kan det føre til stress, udmattelse og et belastet arbejdsmiljø.

Derfor er det afgørende at arbejde forebyggende – ikke kun reaktivt.

Når uhensigtsmæssig adfærd bliver forståelig

Begrebet uhensigtsmæssig adfærd bruges ofte til at beskrive handlinger, der bryder med forventningerne. Men set fra borgerens perspektiv er adfærden ofte den bedste løsning, der er tilgængelig i øjeblikket.

Når vi begynder at forstå adfærden som meningsfuld – også selvom den er svær – åbner der sig nye handlemuligheder. Vi kan justere rammerne i stedet for at kæmpe med symptomerne.

JPS’ tilgang – at bryde eskalationer før de opstår

Hos os i Jysk Pædagogisk Service arbejder vi med udadreagerende adfærd ud fra en grundlæggende forståelse af, at konflikter sjældent er tilsigtede. Hverken fra borgerens eller medarbejderens side.

Vi arbejder systematisk med:

low arousal som grundlæggende tilgang

relation og genkendelighed

tidlig opmærksomhed på signaler

konfliktnedtrapning før eskalation

I praksis betyder det, at vi tilpasser indsatsen efter borgerens aktuelle tilstand – ikke efter et fast skema. Og at vi støtter medarbejdere og pårørende i at se nye handlemuligheder, når gamle mønstre er blevet fastlåste.

Når forståelse ændrer udfaldet

Konflikter eskalerer sjældent, fordi nogen ønsker det. De eskalerer, fordi belastninger ikke bliver mødt i tide. Fordi signaler bliver overset. Og fordi både borgere og medarbejdere gør deres bedste i situationer, der er svære.

Når vi forstår dette, ændrer vores tilgang sig. Fra kontrol til relation. Fra fastholdelse til tilpasning. Fra konflikt til forståelse.

Det betyder ikke, at konflikter forsvinder. Men det betyder, at mange kan forebygges.

Når ingen ønsker konflikt

Udadreagerende adfærd er ikke et valg. Det er ofte et råb om hjælp i en situation, der er blevet for svær.

For medarbejdere og pårørende ligger der en stor lettelse i at forstå, at konflikter ikke opstår, fordi nogen fejler – men fordi noget mangler. Mere ro. Mere tid. Mere forståelse.

Når vi møder uro med nysgerrighed og faglighed, skaber vi bedre betingelser for både borgeren og os selv. Og vi øger chancen for, at konflikter ikke behøver at eskalere – selv når ingen ønsker dem.

Når konflikter gentager sig, er det sjældent fordi nogen gør noget forkert.
Hvis du arbejder tæt på – eller er pårørende til – et menneske med demens, psykisk sygdom eller udadreagerende adfærd og oplever situationer, der ofte eskalerer, er du velkommen til at tage en uforpligtende snak med os. Sammen kan vi tale om signaler, konfliktnedtrapning og hvordan low arousal kan skabe mere ro for både borgeren og dem omkring. Ring til os på 54 70 70 10, når det passer dig.