Hvorfor borgere med demens reagerer forskelligt fra dag til dag

En faglig forklaring på variation, smerter, udadreagerende adfærd og konflikthåndtering i praksis 

I arbejdet med borgere med demens er variation et grundvilkår. Den samme borger kan fremstå rolig og samarbejdsvillig én dag og urolig, modvillig eller udadreagerende den næste. For personale og ledelse kan denne uforudsigelighed være udfordrende – både fagligt og organisatorisk. 

Variation i adfærd er dog ikke tilfældig. Den er et resultat af samspillet mellem sygdommens udvikling, kroppens tilstand, omgivelserne og den pædagogiske tilgang. Denne artikel gennemgår de væsentligste årsager til dag-til-dag variation hos borgere med demens og forklarer, hvordan faglig forståelse og målrettede værktøjer kan forebygge konflikter og udadreagerende adfærd. 

Demens er ikke statisk – kroppen reagerer før sproget

Demenssygdomme er dynamiske og progredierende. Borgerens kognitive funktioner kan variere markant fra dag til dag, og ofte reagerer kroppen længe før borgeren kan udtrykke årsagen med ord. 

En central faktor i denne variation er smerter og fysisk ubehag, som ofte er underdiagnosticeret hos mennesker med demens. Når sproget svækkes, bliver det vanskeligere at beskrive smerter, og adfærden overtager som kommunikationsform. 

Hyppige smertekilder hos borgere med demens: 

  • Ledsmerter (fx slidgigt eller inflammatoriske tilstande) 
  • Muskelspændinger og immobilitetsrelateret ubehag 
  • Mave- og tarmproblemer (forstoppelse, oppustethed, refluks) 
  • Hovedpine eller migrænelignende smerter 
  • Infektioner (urinvejsinfektion, luftvejsinfektion) 
  • Tryksår eller hudirritation 
  • Ubehag fra hjælpemidler (forkert tilpassede kørestole, seler, bleer) 
  • Tandproblemer eller mundtørhed 

Når sådanne smerter ikke bliver opdaget og håndteret, kan de manifestere sig som uro, modstand og i nogle tilfælde udadreagerende adfærd. 

Små påvirkninger – store konsekvenser

Ud over smerter påvirkes borgere med demens i høj grad af tilsyneladende små faktorer, som tilsammen kan få stor betydning for dagsformen. 

Centrale påvirkningsfaktorer: 

  • Søvnkvalitet: Forstyrret nattesøvn øger risikoen for irritabilitet og lav stresstærskel 
  • Træthed: Mental og fysisk udmattelse reducerer evnen til regulering 
  • Sult og tørst: Manglende ernæring kan udløse uro og forvirring 
  • Sanseindtryk: Støj, lys og mange mennesker kan føre til overstimulering 
  • Miljøskift: Ændringer i omgivelser eller personale kan skabe utryghed 
  • Tempo: For højt tempo kan opleves som pres og føre til modstand 

Disse faktorer kan variere fra dag til dag og forklare, hvorfor borgerens reaktioner ikke er ensartede. Når belastningen overstiger borgerens reguleringskapacitet, øges risikoen for konflikter og udadreagerende episoder. 

Følelsesmæssig hukommelse og kropslig regulering

Selvom den kognitive hukommelse svækkes ved demens, bevares den følelsesmæssige hukommelse ofte længere. Borgeren kan derfor reagere stærkt på stemninger, relationer og tidligere erfaringer – også uden at kunne forklare hvorfor. 

Adfærd skal i denne kontekst forstås som kommunikation. Uro, modstand og udadreagerende adfærd er sjældent udtryk for bevidst modvilje, men for et forsøg på at regulere ubehag eller genvinde kontrol. 

Hvis de tidlige signaler ikke bliver genkendt, kan adfærden eskalere: 

  • Fra indre uro → ydre uro 
  • Fra modstand → verbal konfrontation 
  • Fra verbal konfrontation → fysisk udadreagerende adfærd 

Tidlig forståelse og tilpasning er derfor afgørende for forebyggelse. 

Pædagogiske værktøjer i praksis – forebyggelse og konflikthåndtering

En fagligt funderet tilgang kan reducere både hyppighed og intensitet af udadreagerende adfærd. Nedenstående værktøjer anvendes i praksis af Jysk Pædagogisk Service og tilsvarende pædagogiske indsatser. 

Observation og vurdering 

  • Systematisk observation af ændringer i adfærd 
  • Opmærksomhed på kropslige signaler (ansigtsudtryk, spænding, bevægelse) 
  • Løbende vurdering af smerter og fysisk ubehag 

Low-arousal tilgang 

  • Roligt tempo og reduceret kravstilling 
  • Bevidst brug af stemmeleje og kropssprog 
  • Undgåelse af konfrontation og korrektion i affekt 

Relationel afstemning 

  • Møde borgeren, som vedkommende er den dag 
  • Prioritere kontakt før opgave 
  • Bruge kendte medarbejdere (gengangere) hvor muligt 

Miljøtilpasning 

  • Reduktion af støj og visuelle stimuli 
  • Afskærmning i perioder med overstimulering 
  • Skabe overskuelige rammer 

Konflikthåndtering 

  • Deeskalering frem for fastholdelse 
  • Trække sig frem for at presse igennem 
  • Klare aftaler i personalegruppen om roller i pressede situationer 
  • Tidlig indsats for at forhindre eskalation 

Organisatorisk støtte 

  • Brug af 1:1- eller 2:1-indsatser ved behov 
  • Aflastning af faste teams i belastede perioder 
  • Tæt samarbejde mellem personale, ledelse og eksterne samarbejdspartnere 

Sammenhængen mellem forståelse og stabilitet

Når variation i adfærd forstås som et vilkår frem for et problem, ændres tilgangen. Personalet får større handlefrihed, konfliktniveauet falder, og borgeren mødes mere fleksibelt. 

For organisationen betyder dette: 

  • Færre utilsigtede hændelser 
  • Mindre sygefravær blandt personale 
  • Mere stabil drift 
  • Bedre arbejdsmiljø 

For borgeren betyder det øget tryghed og værdighed – også på dage, hvor sygdommen fylder mere. 

JPS’ rolle i komplekse forløb

Jysk Pædagogisk Service arbejder netop i de forløb, hvor variation og kompleksitet udfordrer den daglige drift. Med fokus på kontinuitet, relation og faglig ro understøtter JPS både borger og personale i perioder med øget uro og udadreagerende adfærd. 

Ved at kombinere pædagogisk erfaring, low-arousal tilgang og tydelig konflikthåndtering bidrager JPS til at skabe stabilitet i en uforudsigelig hverdag. 

Variation kræver faglig fleksibilitet

Borgere med demens reagerer forskelligt fra dag til dag, fordi deres sygdom, krop og omgivelser konstant er i forandring. Når denne variation forstås og mødes med faglig fleksibilitet, kan mange konflikter forebygges. 

Udadreagerende adfærd er sjældent et pludseligt problem – det er ofte kulminationen på oversete signaler. Med den rette tilgang kan disse signaler aflæses tidligere, håndteres bedre og skabe en mere tryg hverdag for alle involverede. 

Når reaktionerne skifter fra dag til dag, kan det være svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre.
Uanset om du er pårørende eller arbejder tæt på en borger med demens, er du velkommen til at tage en uforpligtende snak med os om, hvordan man kan forstå og støtte borgeren – også når hverdagen ikke er ens. Ring til os på 54 70 70 10, så taler vi om, hvad der kan skabe mere ro og tryghed for både borgeren og jer omkring. 

 

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)