Hvad udadreagerende adfærd gør ved personale og arbejdsmiljø

Skrevet af: Michael Bjerre Mortensen (Indehaver, Jysk Pædagogisk Service ApS)

Udadreagerende adfærd fylder meget i arbejdet med mennesker med demens, psykisk sygdom og komplekse udfordringer. Ofte taler vi om adfærden i relation til borgeren: hvorfor den opstår, hvordan den forebygges, og hvordan den håndteres. Mindre ofte taler vi om, hvad den gør ved dem, der står midt i den – medarbejderne.

Denne artikel handler om netop det. Om den påvirkning, som udadreagerende adfærd har på personale og arbejdsmiljø. Om det ansvar, man bærer i arbejdstiden – og om det ansvar, der nogle gange følger med hjem. Og om, hvorfor et bæredygtigt arbejdsmiljø kræver mere end robusthed og vilje.

Det, man ikke altid taler højt om

I mange faglige miljøer er udadreagerende adfærd blevet en del af hverdagen. Noget, man forholder sig professionelt til. Noget, man lærer at håndtere. Og noget, man ofte siger til sig selv, at “det er jo en del af jobbet”.

Men bare fordi noget er en del af jobbet, betyder det ikke, at det ikke slider.

Mange medarbejdere vænner sig til en høj grad af beredskab. Man scanner rummet. Aflæser stemninger. Forudser, hvad der kan ske. Ofte uden at være bevidst om, hvor meget energi det kræver. Belastningen bliver normaliseret, og det, der egentlig er ekstraordinært, bliver hverdag.

Det er her, arbejdsmiljøet begynder at blive påvirket – længe før nogen siger højt, at de er pressede.

At stå i udadreagerende adfærd – set indefra

For medarbejderen er mødet med udadreagerende adfærd sjældent kun en faglig opgave. Det er også en kropslig og følelsesmæssig oplevelse. Kroppen reagerer, før tankerne gør. Pulsen stiger. Musklerne spænder. Opmærksomheden skærpes.

Selv når situationen håndteres professionelt, kan der være en indre spænding. En bevidsthed om, at noget kan eskalere. En frygt for at gøre noget forkert. Et ansvar for både borgerens og kollegaernes sikkerhed.

Mange medarbejdere beskriver, hvordan de konstant er “på”. Også i situationer, der ikke umiddelbart er konfliktskabende. For erfaringen har lært dem, at ting kan ændre sig hurtigt. Denne konstante årvågenhed er udmattende over tid.

Og selvom fagligheden er høj, forsvinder følelserne ikke. Det kan være frustration, afmagt eller tvivl. Følelser, som ikke altid får plads i en travl hverdag.

Når arbejdet følger med hjem

For nogle stopper arbejdet, når vagten slutter. For andre gør det ikke.

At tage arbejdet med hjem handler sjældent om konkrete hændelser alene. Det handler om tanker, der kører videre. Om situationer, man genafspiller i hovedet. Om spørgsmål som: Gjorde jeg det rigtige? Kunne jeg have gjort noget anderledes?

Kroppen kan også reagere. Uro. Træthed. Søvnproblemer. En følelse af aldrig helt at være afslappet. Nogle oplever, at de bliver mere irritable derhjemme. Andre trækker sig eller bliver stille.

Når arbejdet fylder meget mentalt, bliver restitutionen dårligere. Og uden tilstrækkelig restitution bliver næste arbejdsdag tungere. Det kan skabe en spiral, hvor belastningen gradvist vokser.

Over tid kan dette påvirke både privatliv, relationer og arbejdsglæde. Ikke fordi medarbejderen mangler engagement – men netop fordi engagementet er højt.

Grænsen mellem professionel omsorg og personlig belastning

I arbejdet med mennesker i sårbare situationer er det en styrke at være engageret og empatisk. Men der er en fin grænse mellem professionel omsorg og personlig belastning.

Når udadreagerende adfærd gentager sig, og når medarbejderen igen og igen skal regulere både borgeren og sig selv, kan grænsen blive uklar. Man vil gerne gøre en forskel. Man vil gerne lykkes. Og man vil gerne passe på borgeren.

Men hvis medarbejderen står alene med ansvaret – uden sparring, støtte eller aflastning – kan belastningen blive for stor. Det er her, risikoen for udmattelse og stress øges.

Konsekvenser for arbejdsmiljøet

Når udadreagerende adfærd påvirker medarbejdere over tid, sætter det sig i arbejdsmiljøet. Ikke nødvendigvis som store konflikter, men som små forskydninger i hverdagen.

Stemningen kan blive mere anspændt. Tålmodigheden kortere. Samarbejdet mere sårbart. Der kan opstå en kultur, hvor man “holder ud” i stedet for at sige fra.

På sigt kan det føre til:

øget sygefravær

følelsesmæssig udmattelse

høj personaleomsætning

tab af erfarne medarbejdere

Det er en stor pris at betale – både menneskeligt og organisatorisk. Og ofte er det ikke et spørgsmål om vilje eller kompetence, men om rammer.

Når faglighed ikke kan stå alene

Høj faglighed er afgørende i arbejdet med udadreagerende adfærd. Men faglighed kan ikke stå alene. Den kan ikke i sig selv fjerne den følelsesmæssige påvirkning, som arbejdet indebærer.

Selv erfarne medarbejdere har brug for:

fælles faglig retning

kollegial sparring

mulighed for debriefing

tydelig ledelsesmæssig opbakning

Når medarbejdere oplever, at de står alene med svære situationer, øges belastningen markant. Omvendt kan følelsen af at være en del af et fællesskab, hvor ansvar og refleksion deles, gøre en stor forskel.

Forebyggelse som arbejdsmiljøindsats

Forebyggelse af udadreagerende adfærd er ikke kun til gavn for borgeren. Det er også en central del af arbejdsmiljøarbejdet.

Når der arbejdes systematisk med fx low-arousal, konfliktnedtrapning og relationel tilgang, reduceres antallet af eskalationer. Det skaber mere ro i hverdagen – og mindre belastning for medarbejderne.

Men forebyggelse kræver tid, kontinuitet og fælles forståelse. Det kræver, at der er plads til faglig refleksion. Og at det ikke altid er de samme medarbejdere, der bærer de tungeste opgaver.

Vigtigheden af aflastning og støtte

I perioder med høj belastning kan aflastning være afgørende. Ikke som en nødløsning, men som en måde at passe på både medarbejdere og kvaliteten i arbejdet.

Aflastning kan give:

mulighed for restitution

bedre overblik

mere ro i arbejdet

fornyet fagligt overskud

Det er her, ekstern støtte kan spille en vigtig rolle – ikke som erstatning for faste teams, men som en faglig støtte, der kan tage noget af presset i særligt krævende forløb.

Vores tilgang – at passe på dem, der passer på andre

Her hos os i Jysk Pædagogisk Service ser vi arbejdsmiljø som en integreret del af fagligheden. Vi ved, at man ikke kan skabe trygge rammer for borgere, hvis medarbejderne selv er pressede.

Derfor arbejder vi med:

høj faglighed i komplekse forløb

kontinuitet og gengangere

low-arousal og konfliktnedtrapning

aflastning af faste teams, når belastningen er høj

Når vi træder ind i et forløb, er det ikke kun borgeren, vi har fokus på. Det er også de medarbejdere, der hver dag står i situationerne. Vores mål er at skabe mere ro – både for borgeren og for arbejdsmiljøet.

Når arbejdslivet skal være bæredygtigt

Et bæredygtigt arbejdsliv kræver mere end engagement og faglighed. Det kræver rammer, der tager højde for den belastning, arbejdet indebærer. Og det kræver en kultur, hvor det er legitimt at sige, at noget er svært.

Udadreagerende adfærd vil altid være en del af arbejdet i demens- og psykiatriområdet. Men den behøver ikke at koste medarbejderne deres overskud, trivsel eller arbejdsglæde.

Når der er fokus på forebyggelse, støtte og fælles ansvar, bliver arbejdet mere holdbart. Og det er til gavn for alle – borgere, medarbejdere og organisationer.

Arbejdsmiljø er også omsorg

Omsorg handler ikke kun om dem, vi arbejder med. Det handler også om dem, der udfører arbejdet.

Når vi tager udadreagerende adfærd alvorligt – ikke kun som en faglig udfordring, men som en arbejdsmiljømæssig – tager vi et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt arbejdsliv.

Her hos os arbejder vi for, at ingen skal stå alene med det svære. For når vi passer på dem, der passer på andre, skaber vi bedre forudsætninger for både kvalitet, trivsel og langtidsholdbare løsninger.

Når arbejdet begynder at fylde mere, end det burde – også efter vagten er slut – er det vigtigt ikke at stå alene.

Hvis du arbejder med borgere med udadreagerende adfærd, eller er pårørende til en, der gør, er du velkommen til at tage en uforpligtende snak med os om arbejdsmiljø, belastning og hvordan der kan skabes mere ro og støtte i hverdagen. Ring til os på 54 70 70 10, så taler vi om, hvad der kan gøre en forskel – for både medarbejderen og dem omkring.